Forside

Virksund Lystbådehavn

Forside

Sikkerhed på havnen

På baggrund af den ulykkelige hændelse for nylig, hvor en kvinde faldt i havnen, har bestyrelsen besluttet at iværksætte en række ekstra initiativer for at tilbyde støtte til de involverede, samt at sætte ekstra fokus på sikkerheden i havnen.

På sidste bestyrelsesmøde blev følgende initiativer vedtaget:
1: Havnen formidler mulighed for gruppesamtale med en ekspert i krisehåndtering for personer som har været direkte involveret i hændelsen. Kontakt Mary-Ann på tlf 42 30 55 88 for mere information om dette hvis du er direkte involveret.

2: Vi vil i løbet af efteråret arrangere kurser i livreddende førstehjælp med særligt fokus på sikkerhed ved havne. Dette vil blive annonceret på hjemmesiden med tilmelding til førstehjælpskurserne.

3: Vi vil gentage instruktioner i brug af havnens redningsudstyr for havnens medlemmer. Tidspunkt vil blive annonceret på hjemmesiden. (Evt i forbindelse med fælles begivenheder på havnen.)

4: Vi vil, i samarbejde med “Sikker Havn” udvalget, vurdere, om der er behov for yderligere sikkerhedstiltag og/eller installationer i havnen.

Ovenstående skal bygge ovenpå det gode arbejde der allerede udføres af vore frivillige bla gennem Sikker Havn og tidligere sikkerheds-dage. Bla har vi, med støtte fra TRYGfonden, over de seneste år udskiftet og opsat nye redningsstiger med lys.
TAK til jer, som sætter fokus på sikkerhed i havnen, og særligt til jer, som træder til når situationen kræver det.

Læs mere her:
Guide til brug af redningsstiger: https://www.havneguide.dk/sikker-havn
Om Sikker Havn: https://flidhavne.dk/projekt-sikker-havn/
Om Trygs redningsstiger: https://tryghed.dk/saadan-stoetter-vi/projekter-og-donationer/offentligt-redningsudstyr