Forside

Virksund Lystbådehavn

Forside

Brand i båd på beddingspladsen

Kære alle

Vil lige kort informere om en lille episode på havnen. Der har været en mindre brand i en båd på beddingspladsen. Ejeren konstaterede det i forgårs og kontaktede politiet. De kom i går og så på skaden og nåede frem til den konklusion at branden kunne have været påsat, men de var ikke sikre. Politiet foretager sig ikke mere i sagen.

Båden var ikke tilsluttet landstrøm. Stigen stod op ad båden da ejeren over en tid har arbejdet på den.

Vi opfordrer alle til at sikre Jeres stiger samt holde båden aflåst.

I bestyrelsen glæder vi os til at gå foråret i møde. Vi arbejder blandt andet med visionsplaner for de næste 10 år samt planlægning af  diverse aktiviteter ifm jubilæet, som finder sted i dagene fra den 19.-21. august 2021.

Desuden håber vi at kunne afholde generalforsamling sidst på foråret.

Nyd det smukke solskin i de kommende dage og hold humøret højt 🤗⛵️☀️

På bestyrelsens vegne

Kirsten.